Sorg

Sorg

Om 21 dage skal vi holde konfirmation👗⛪️
Og forberedelserne fylder så ubeskriveligt meget for tiden.

Min hjerne fungere ikke super godt i situationer, hvor jeg skal have:
• Det store overblik
• Deadlines
• Mange opgaver på en gang

Selvom vi laver lister, skaber struktur i håb om at skabe overblik, ja så lykkedes det alligevel for mig at få en lille ‘nedsmeltning’🤯 En ‘nedsmeltningen’ som gjorde mig flov og ked af det.
Ked af det over at jeg ikke havde styr på det og flov over at jeg i en alder af 39 opførte mig som en på 9 år🍼👶🏼

Nu hvor der er ro på systemet igen og vi i fælleskab har genvundet overblikket (som faktisk ikke helt var væk) så ved jeg godt at ‘nedsmeltningen’ bunder i en helt anden følelse.

Nemlig følelsen af sorg💔
Sorg over at jeg flere gange under forberedelserne er blevet mindet om at mine vilkår har ændret sig.
At jeg er udfordret kognitivt og jeg dermed har brug for en meget struktureret plan for at skabe et nogenlunde overblik for at minimere forvirring og uoverskuelighed i hovedet. Samtidig med at min krop er udfordret fysisk og har brug for hvile og ro til at restituere, så ALT kommer bare til at tager længere tid.

At få følelsen af sorg er ikke ens betydende med at jeg ikke har accepteret vilkårene – men mere at jeg i situationer som denne, bliver mindet ekstra om, hvad jeg har kunnet engang og som jeg ikke længere kan. Det tab er en sorg, en sorg som er bearbejdet og ikke fylder til hverdag, men en sorg som godt kan popper op engang imellem, hvilket er helt okay!

Jeg er okay
Jeg lod sorgen fulde
Jeg gav mig selv lov til at være ked af det
Jeg er okay

Du kan også følge mig på Facebook & Instagram

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.