Blog,  Livet

Skam

Skam er en følelse.
En følelse som så mange andre.
Jovist er det en af de mindre behagelige følelser, det kan vi vist hurtig blive enige om.
Men en følelse.

Vi må ikke skamme os over at føle skam.
Ligesom vi ikke må skamme os over at føle nogen af de andre følelser.
Tænker at vi alle, på et eller andet tidspunkt i livet oplever skammen, af den ene eller anden årsag.
Ligesom med så mange andre følelser, er det okay at den i en givende situation lige kigger frem.
Jeg registrere den, jeg acceptere at den popper op, men jeg lader ikke skammen tage over og være alt overskyggende.
Nogen dage, nogle situationer, rammer den bare hårdere end andre dage og det er okay!

At jeg skammer mig i en givende situation er ikke det samme som at sige, at jeg skammer mig hele tiden.
Jeg lever heller ikke et sorgfuldt liv fordi sorgen over ikke længere at kunne bestemte ting i samme omfang, også kan rammer, i nogen situationer.

Min skam

Jeg var husets kalender, jeg huskede ALT.
Aftaler, fødselsdage, manden’s aftaler.
Hvor og hvornår pigerne skulle hvad. Hvornår mine venner og veninder skulle noget vigtigt og når de fortalte mig noget vigtigt.
Min mand sagde altid, jeg tjekker lige op med Jane.
Ikke for at bede om lov eller at jeg på nogen måder bestemte. Men fordi han viste at jeg havde HELT styr på kalenderen for os alle. Det lå mig helt naturligt. .
I dag husker jeg knap nok hvad det er jeg skal hente, jeg kan lige have rejst mig og puf så er det væk. En enkelt lille forstyrrelse og det andet bliver skubbet ud af hukommelsen🧠

Jeg skammer mig i nogen situationer, over min hukommelse.
Over ikke længere at kunne huske aftaler, fødselsdage og især når folk fortæller mig noget vigtigt.
Skammen over at de kan stå med en følelse af, at det de fortæller ikke er vigtigt nok/interessant nok, for mig.
Skammen, hvis jeg gør dem kede af det, pga min manglende hukommelse.
Følelsen af dumhed og at jeg måske kan blive set på, som en person der er ligeglad gør mig meget flov og skamfuld. .
Skammen fylder dog ikke lige så meget ved de små ting i hverdagen.
Men som sagt er det med store vigtige ting der rører sig hos venner og familie, jeg skammer mig over at glemme.


Så kære familie, venner og bekendte.
Jeg har en rigtig dårlig hukommelse som en bivirkning til det at have kroniske smerter (fibromyalgi)
Jeg skammer mig, når jeg glemmer, men du skal vide at det IKKE er fordi du ikke er vigtig.


Læs alle de andre seje kronikers indlæg om deres skam, over på kroniske Influensers instagram side.


Følg mig også på:

Tilmeld dig nyhedsbrevet
Tilmeld dig nyhedsbrevet i dag. Så er du sikker på at få en mail, hvergang der er nyt på bloggen
Der vil kun komme mail, når der er et nyt på bloggen. Din email adresse vil ikke blive vist til andre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *