Blog,  Videnskabelig forsøg

Min oplevelse: Det videnskabelige forsøg i Odense

Dag 1: Rygmarvsprøven.
Mandag den 18/12-2017

Min mand og jeg kørte mod Odense, for at jeg kunne få taget en rygmarvsprøve. Grunden til dette er, at jeg deltager i et videnskabligt forsøg for kroniske smerter på smertercenter syd på OUH (odense universitets hospital)


Men hvad er det egentligt for et videnskabligt forsøg?

Det er et videnskabligt forsøg, der går ud på at undersøge, om der er tegn på en abnorm aktivitet i immunsystemet i hjerne og rygmarv, hos mennesker med kroniske smerter i forhold til raske personer. Hvis dette er tilfældet, vil det potentielt kunne forklare årsagen til mange kroniske smertetilstande og bane vejen for at udvikle nye, mere effektive behandlinger.

Han fortæller også at det er et projekt for kroniske smerter generalt, men at der har været rigtig mange med fibromyalgi tilmeldt forsøget. Dette tænker jeg personligt er godt, men det gør ikke forsøget til et rent forsøg for kun fibromyalgi.

Hvis, forhåbentlig når, de finder det de leder efter, nemlig en abnorm aktivitet i immunsystemet, vil han lave en general vurdering af det. Men som med alt andet forskning tager processen lang tid og jeg og de andre der har deltaget, kan først forvente at få svar om 2-3 år.

Han mangler stadig personer, både personer med kroniske smerter, men især raske over 40, som ikke har ondt i form af sportskader eller andre smerter der kommer og går.
Hvis du er interreseret så er du mere end velkommen til at kontakte ham på mail: mr.be@rsyd.dk. Da der kun er ham til at besvare mails, kan der godt gå nogle uger inden han svare, men han skal nok svare jer.


Tilbage til mandagen!

Jeg var en del nervøs, da vi nærmede os hospitalet. Havde pisket en stemning op, hvad ankig smerterne i ryggen. Både hvordan det vil være at få taget sådan en prøve, men også, hvordan min krop ville reagere på det, de efterfølgende dag, og da jeg ligger på siden, klar til at lægen kunne gå igang, flyver tanker om at springe fra, rundt i hovedet på mig.

MEN det var på ingen måder slemt. Ingen smerte overhovedet. Lægen er fantastisk, empatisk og meget dygtig til det han gør og er meget omhyggelig.

Alt i mens lægen forbereder sig, snakker vi om projektet og ind i mellem samtalen, siger han hurtigt hvad han gør, som er det en del af den samtale vi har gang i,  for derefter at vende tilbage til det vi snakkede om.

Inden jeg havde set mig om var vi faktisk færdige og jeg fik at vide at jeg gerne måtte ligge mig om på ryggen.
Grunden til at jeg skulle ligge på ryggen i 30 min. er, at de mener det forbygger risikoen for hovedepine og derfor er de 30 min givet godt ud. Mens jeg lå der skulle jeg svare på nogle spørgsmål og det var det. Så var det tid til at tage derfra igen.

Det var først om aftenen at jeg begyndte at mærke mere til smerten i ryggen. Smerten var en anden smerte end den jeg er vant til og den var ikke voldsom. En lille stivhed og ømhed i og ved indstikstedet, mest når jeg lænede mig forover. Men på ingen måder en som hæmmede min daglig dag eller som var så intens at jeg ikke kunne flytte fokus. Torsdag var smerten helt væk. Min krop reagerede heller ikke yderlige  på det, som jeg havde frygtet.


Dag 2: Den sensoriske test.
Fredag den 22/12-2017

Vi havde fået passet ungerne fra om torsdagen af, da vi skulle tideligt op, for at være i Odense til den anden og sidste dag på OUH.

Jeg må sige at den morgen bandede jeg mig selv langt væk, over at have sagt ja til den dag og det tidspunkt. Han havde tid kl 10.00 og med 1½ times transport, skulle vi køre aller senest kl 8.00, så havde vi lige en 30 min. hvis der var kø eller der skulle holdes pauser.
Jeg var træt og havde aller mest lyst til at kravle under dynen og blive der, især også nu når pigerne ikke var der.
Jeg havde haft run på hele ugen op til julen. Havde som sagt været i Odense om mandagen og i Viborg om torsdagen.  Men når det så er sagt, var jeg også meget spændt på at se hvad dagen ville bringe.


Men hvad er en sensorisk test?

Det er en test der måler ens smertesensitivitet.
Det bliver målt med at apperat der påfører tryk på musklerne og et apperart der påfører varme på huden. Du bliver udstyret med en afbryder knap til apperatet, som du kan trykke på når du ønsker at afbryde målingen. Det er ganske ufarligt og sygeplejersken der udføre målingerne, er rigtig god til at sikre sig at du er helt med på hvad der skal ske.


Vi (min mand og jeg) ankommer ca 20 min. før tid og melder vores ankomst. Der går ikke særlig længe før jeg bliver kalt ind.
Første måling er tryk på musklerne. Jeg får et trykapperart rundt om underbenene, lige under knæet (det ligner lidt det sammen apperart, man bruger til at måle blodtryk med) Jeg fik udlevet en måleapparatet i hånden, som kan køre fra venstre mod højer. Dette er den jeg skal skrue på alt efter hvor meget ubehag/smerte jeg mærker. Helt til højer er max og slukker derefter for trykket.
Det er på ingen måder slemt og der er ikke noget farligt i det. Det er faktisk meget interessant, hvordan kroppen reagere på de forskellige tryk der kommer på benene.

Næste måling var varme mod huden. Der fik jeg en lille klods i hånden, som har en varmeplade der vender ind mod huden i min håndflade.

Jeg fik en knap i den anden hånd, som jeg skulle trykke på lige så snart jeg mærkede varme forandring på huden, når jeg trykkede på knappen, blev pladen kold. Dette blev gentaget 3 gange.
Anden måling med varmeapperatet var at se hvor længe der gik, mens pladen var varm, inden det gav ubehag/smerte på huden. Når jeg ikke kunne holde det ud længere trykkede jeg på knappen og pladen blev igen kold.  Dette blev også gentaget 3 gange og igen helt ufarligt. De samme varmemålinger blev også udført på lænden.

Den sidste test var en prikke test, hvor sygplejersken prikkede mig en gang i håndfladen og jeg derefter skulle nævne hvor ondt/ubehageligt, fra 0-10, det var. Derefter prikkede hun det samme sted 10 gange i træk og jeg skulle igen nævne hvor ondt det gjorde, mellem 0-10. Det samme skete omme i lænden.

Det hele tog ca. 20-30 min. Jeg var meget overrasket over, hvor hurtigt jeg reagerede på de forskellige ting. Havde ikke troet at sådan nogle simple test kunne udløse så hurtig ubehag i de områder på mig. Især målingen med tryk, var den der var mest ubehageligt for mig og på et tidspunkt, blev der lagt et fast tryk på mit højer ben, men det var venstre ben, jeg skulle fokusere på. Der blev lagt et gradvist stigende tryk og jeg skulle skrue gradvist på afbryderen. Den røg meget hurtigt i max. Det med at min krop havde tryk to steder på kroppen, var for meget for den og derfor blev det væsentligt hurtigere meget ubehageligt, dette er min egen vurdering af det.
Jeg spurgte sygeplejersken om jeg fik uderlige svar på disse målinger og hendes svar var at det ville jeg få sammen med de andre svar fra rygmarvsprøven, altså om 2-3 år. Men hun kunne samtidig fortælle mig at hun kunne se at jeg reagerede som andre smertepatienter, nemlige hurtigere på ubehag/smerte. Samtidig siger hun også at smertepatienter reagere forskelligt på de forskellige test. Nogen reagere hurtigere på tryk, mens andre reagere hurtigere på varme eller prikken.

Efterfølgende havde jeg en lille smugle mere ondt i mine underben, end jeg plejede. Men ikke voldsomt og ikke noget der hæmmede mig i min dagligdag.

Det der har taget hårdest på mig er kører turen til Odense og tilbage igen på samme dag og to gange på en uge, i den sidste uge op til jul. Men det havde jeg selv valgt.

Følg mig også på INSTAGRAM & FACEBOOK

Tilmeld dig nyhedsbrevet
Tilmeld dig nyhedsbrevet i dag. Så er du sikker på at få en mail, hvergang der er nyt på bloggen
Der vil kun komme mail, når der er et nyt på bloggen. Din email adresse vil ikke blive vist til andre.
Loading Likes...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: