Blog

Ventetiden

Jeg har længe kunne mærke at jeg ikke kunne arbejde fuldtid, længe før min sagsbehandler og andre i systemet kunne. Det har gjort mit forløb svært at være i, da jeg hele tiden følte, jeg kørte bil med trukket håndbremse.
Vildt svært at komme fremad.
Min sagsbehandler bæger bestemt ikke skylden. Hun skal have ros, for at have gjort hendes arbejde godt, rigtigt og respektfuldt ?
Systemet og den måde det er bygget op på, har helt sikkert været med til at gøre mit forløb langt og forvirrende.

Reumatologisk afd, bruger den tid de skal tage for at finde frem til den rigtige diagnose. Det skal de og det er jeg glade for at de gør.
Der hvor det mange gange har frustreret mig, er at ventetiden skal være så forbandet lang. Skulle jeg til røgnten eller andre scanninger, skulle jeg nogengange vente måneder på bare at komme til.
2-3 måneder er ALT for lang tid for den sygemeldte at gå og vente.
For det første er der den økonomiske del i det.
Jeg følte at mine sygedagpenge som var med til at vi nogenlunde kunne få det til at hænge sammen, blev spildt på ventetiden.
Jeg lyver ikke, hvis jeg siger at mine 2,5 års sygemelding er lige godt halvdelen brugt på ventetid og menneskelige fejl.
Men pengene er hvad det er. Det værste var, jeg skulle vente på at få af vide hvad jeg fejlede.
Ikke at vide hvad jeg fejlede, var så skræmmende og frustrerende, kunne mærke at der skete store forandringer i min krop, men jeg skulle lige vente lidt endnu med at finde ud af hvad det er. Samtidig med at jeg skal vente og ikke vide hvad jeg fejler, skal jeg forholde mig til at miste mit job, mange af mine funktioner, samtidig med at kommunen, rykker i en for at jeg skulle præstere, yde og svare på spørgsmål som jeg ikke havde haft en jordisk chance for at forholde mig til endnu. Fordi det eneste der fyldte i mit hovede var: Gad vide hvad jeg fejler.

Min sagsbehandler kunne ikke komme videre i min sag, fordi jeg var igang med at blive udredt for en gigt diagnose og derfor arbejdede hun ud fra det.
Som hun hun sagde:
~~Man kan godt have en gigt lidelse og med den rigtige medicin, leve stort set som du gjorde før, måske med et mindre fysisk hårdt arbejde~~
Så derfor er hendes tanke omskoling. Men for at hun ved om hendes tanke er rigtig, bliver hun nød til at venter svar fra reumatologisk afd., reumatologisk afd., venter svar fra min scanning, før de kan komme videre, som jeg skal vente 2-3 måneder på at komme til. Det har været fuldstændig som at træde vande, kommer ikke nogen steder, man holder sig bare oppe.
Så igen hvorfor skal ventetiden være så lang, det standser aller processer og indstandser i at komme videre, imens har de måtte fiske for at se hvad jeg kunne, fordi det nu engang er de regler, love og ramme de skal arbejde under.

Jeg har ikke et ondt ord at sige om min sagsbehandler eller min virksomhedskonsulent. De har gjort det bedste de kunne.
Jeg kan bare ikke forstå at man kan sætte syge mennesker på så lange ventelister. I mine øjne er det kun med til at gøre dem mere syge forvirret og frustreret. Og det er ikke gavnligt for nogen, især ikke den syge.

Hold nu op! Det er stadig ikke til at forstå at jeg er blevet bevilliget fleksjob.
Det er slut, jeg er ikke længere i systemet, som syg.
Nu er jeg kommet til min første, men store milepæl????
Det har været hårdt, men jeg er klar til at se hvad den nye vej byder på.

Tilmeld dig nyhedsbrevet
Tilmeld dig nyhedsbrevet i dag. Så er du sikker på at få en mail, hvergang der er nyt på bloggen
Der vil kun komme mail, når der er et nyt på bloggen. Din email adresse vil ikke blive vist til andre.
Loading Likes...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *