Blog

Træning

Jeg har meldt mig ind i et træningscenter og min første uge er gennemført??

Hvorfor jeg har meldt mig ind er fordi jeg vitterligt kan mærke at min muskelmasse er blevet væsenligt forvrænget.
Det er der selvfølgelig flere årsager til. Den første og mest dominerende er smerterne og den hurtige udtrætning af musklerne. Der gør at jeg ikke længere kan træne på samme måde og i samme omfang som førhen.

Et rask menneske har som regel 100% energi til hele dagen. 100% til at fordele ud, mellem arbejde, daglige gøremål og fritidsaktiviteter.
Når de træner vil deres muskler få en naturlig træthed, ved hårdt fysisk træning. Efter 2 timer vil det kunne mærkes i form af mælkesyre eller en brændende/sitrende fornemmelse i musklerne. Det vil heller ikke betyder det store, hvis de presser sig selv til opkast niveauet. De vil blot få mere ondt dagen efter, men de vil også være klar efter en hviledag til en ny omgang træning. Det vil heller ikke påvirke dem yderligere i hverdagen.
Det vil heller ikke gøre noget hvis de løb 10 km først og styrketrænede eller tog et holdtræning bagefter.
For nogen raske mennesker kan de sagtens træne alle ugens 7 dage uden problemer.

Men for mig og andre med fibromyalgi og kroniske smerter er det svært, ja faktisk nogengange en kamp.
Vi har kun 40% til hele dagen. 40% som skal fordeles på arbejde, daglige gøremål og fritidsaktiviteter. Så det med lige at smutte i træningscenteret, eller hvad vi nu har af forskellige aktiviteter, det er “ikke bare lige.”

Når vi så endelig er kommet afsted, skal vi altid kontrollere og holde os selv tilbage for ikke at lad os rive med. Vi vil gerne kunne give den max gas, men vi kan ikke og balancen mellem gerne at ville og ikke kan er virkelig svær.
Vi skal altid mærke efter og reagere på hvad kroppen fortæller os, ligemeget hvor meget hjernen end gerne vil noget andet.
Vi skal, må og kan ikke træne for voldsomt og eller for meget, da det kan give bagslag i form af flere smerter eller overforbrug af vores energi og det kan tage flere dage, ja nogengange uge(r) at komme sig over og træningen vil blive sat på pause, for derefter at blive genoptaget, men måske med en væsentlig lavere styrke end den man lige havde trænet sig op til.
Nogen dage når vi træner kan vi mere end andre dage, mens andre dage kan vi mindre og i værste tilfælde slet ingen ting.

Hvordan det føles at træne med fibromyalgi, i min verden!!

Tænk på hvis et raske menneske fik en voldsom skade i muskler og sener.
Så nu skal personen genoptræne sin muskler og sener op igen.
Dette skal forgå, roligt, med meget lidt belastning og en langsom optrapning. Hvis der kommer for meget belastning på, vil skaden i musklerne og senere begynde at reagere på det i form af smerte. Person vil derefter skulle, endten holde pause eller skrue ned for belastningen, for ikke at forværre skaden.
Her tænker jeg vi alle kan sætte os ind i, hvilken frustration og irritationsmoment det vil give, for personen.
Dette vil enhver kunne forstå.

SÅDAN ER MIT TRÆNINGSLIV!

Forskellen er den, at personen med skaden kan træne sig op til den h*n var. Det kan jeg ikke.

Se vores træning som et genoptræningsprogram. Roligt, med lav belastning og en meget langsom og skånsom optrapning. Vores “genoptræningsprogram” er vores træningsvilkår.
Det er ikke fordi vi er dovne eller ikke gider.
VI GØR VORES ANSOLUTTE BEDSTE!!

Som sagt har jeg gennemført min første uge.
Den var hård at komme igennem, både fysisk, men også mentalt. Netop fordi jeg skulle ligge låg på mig selv op til flere gange. Den gamle, konkurrere mod dig selv, Jane kom tit forbi og hilste på. Så ikke nok med at jeg skulle vifte hende væk, skulle jeg også koncentrere mig om ikke at få for mange kg på maskinerne.
Det endte med 2,,5 til 5 kg hvor de 5 kg var primært når det kom til mine ben og 2 km. på løbebånd i gå tempo.
Jeg er faktisk okay tilfreds med min indsats. Selvom jeg godt nok har det svært ved at mine kg på maskinerne ligger mellem de 2,5 og 5 kg. Jeg var så flov at jeg havde lyst til at halte rundt i centret, så de kan se, at der er en grund til at jeg har kg’erne så lavt. Men det virker også bare enormt dumt, så det lod jeg være med?
Så havde jeg tanker om at jeg kunne bare sætte kg’erne højere, inden jeg forlod maskinen, for så var der ingen der opdagede hvor “svag” jeg er. Men igen, jeg lod det være. For et eller andet sted kan det være fuldstændig ligegyldigt. Det vigtigste er at jeg er der og rent faktisk gør det i MIT tempo. Jeg vil have det til at fungere??

Tirsdag og torsdag skal jeg tage afsted og en gang i weekenden, hvis jeg har overskuddet til det, hvis ikke skal jeg blive hjemme.
På lang sigt vil jeg rigtig gerne afsted 3 gange om ugen, men min opstart bliver som sagt nød til at være meget rolig og blid for at min krop kan følge med.

Jeg er meget OBS på hvordan jeg har det under og efter, for jeg skulle helst ikke få mere ondt, kun trænings ondt. Det er heller ikke sket i denne uge og tænker jeg vil tage mit program igen i næste uge, uden ændringer.
Denne uge er jeg ikke kommet afsted i weekenden, men havde heller ikke satset på det her i starten.

Jeg har måtte droppe mit powerwalk til fordel for træningscentret, men kan mærke at det er det her der er bedst for min krop.

Tak fordi du læste med?

Du er velkommen til at kommentere og dele indlægget.

Følg mig også på INSTAGRAM & FACEBOOK

Tilmeld dig nyhedsbrevet
Tilmeld dig nyhedsbrevet i dag. Så er du sikker på at få en mail, hvergang der er nyt på bloggen
Der vil kun komme mail, når der er et nyt på bloggen. Din email adresse vil ikke blive vist til andre.
Loading Likes...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *