Blog

The Blogger Recognition Award 2017

Jeg er så taknemlig og rørt over at være blevet nomineret til “The Blogger Recognition Award 2017” Så en stor tak til Fibromor.dk for at nominere mig. Fibromor.dk er en kvinde, der lige som mig, lever med sygdommen fibromyalgi og har valgt at dele sit liv og hvordan hun lever og hvilket tanker, følelser og udfordringer hun har med denne sygdom.
Så endnu engang et stort tak til denne modige og seje kvinde, for at nominere mig, og ikke mindst for at stille sig frem og fortælle hendes historie.

Hvad er, The Blogger Recognition Award 2017

Blogger Recognition Award, er en award der bliver givet til bloggere af andre bloggere. Det er en anderkendelse og en påskønnelse om at det hårde arbejde og den indsats du har lagt i din blog, bliver påskønnet og respekteret.

Reglerne er enkelte:

  • Lav et indlæg om awarden.
  • Tak den blogger der har nomineret dig og lig et link ind til den pågældende blogger.
  • Skriv et kort indlæg om hvorfor du begyndte at blogge.
  • Lav to gode råd til nybegynder, blogger.
  • Nominere 15 blogger.
  • Skriv til hver enkelt du har nomineret og link til dit indlæg du har lavet omkring awarden.

 

Hvorfor valgte jeg at blogge.

Jeg har siden 2011 levet med smerter, men slog det hen med undskyldninger med, at det måtte være dårlig form og utrænede muskler. Men til trods for aktive tiltag og sunde madvaner ændrede smerterne og trætheden sig ikke, tværtimod blev kun værre som årene gik. Efter et fald en kold vinter morgen i 2012, hvor jeg slog min skulder og albue gik jeg til læge fordi mine smerter i skulderen og især albue ikke ville gå væk og de smerter jeg havde oplevet andre steder i kroppen blev mere gennemtrængende. Jeg prøver virkelig at fortsætte mit liv som jeg plejede, med fuldtidsarbejde og to små børn, mand, hus og hund men mine sygedage blev flere og flere og måtte til sidst, den 27/2-2015 smide håndklædet i ringen. Det blev starten på et meget, langt forvirrende og følelsesmæssigt hårdt udredningsforløb.

Den 23/6-2016 fik jeg langt om længe min diagnose. FIBROMYALGI. Men hvad så nu? Nu havde jeg mit “stempel” men hvad indebar det? Hvad vil det sige at have fibromyalgi? Hvad er fibromyalgi? Hvad kan jeg gøre for mig selv? Spørgsmålene var mange, men der var ikke én til at kribe mig. Det var, “stempel”, ud af døren med dig, Jane. Så forvirringen var stor og jeg havde ingen anelse om hvor jeg kunne få hjælp.

Så efter megen overvejelser, valgte jeg at starte min blog side. Så andre i min situation havde nogen de kunne gå til, nogen der kunne kribe dem, hjælpe dem, svare på spørgsmål så godt jeg kan og ikke mindst beskrive hvordan mit liv med fibromyalgi er. Få beskrevet min hverdag med denne komplekse smertesygdom og ikke mindst at få belyst denne sygdom og tog derfor skridtet i starten af marts 2017.

Jeg har på intet tidspunkt fortrudt mit valg og er så stolt af mig selv og det jeg har gjort. Jeg er også enorm glad over at være inde i denne blog verden, det har åbnet mine øjne for en masse fantastiske blogger og deres gode indlæg. Jeg er også enormt rørt og stolt over at jeg kan skrive noget, så mange mennesker vil læse. Tænk at de vil bruge deres tid på mine indlæg.

Tak er et fattigt ord.

 

Mine råd til nye blogger. 

Blog for dig og det du brænder for.

Det er vigtigt at du brænder for det du blogger om. Det vil skinne igennem i dine indlæg om det er om mad, blomster, hækling eller noget helt fjerde. Det er lige meget, for hvis du brænder for det så er det det rigtige for dig.

Vær ærlig og trofast mod dig selv og dit budskab

Altid være ærlig over for dig selv, gå ikke på kompromis og gå ikke med til noget kun for at få følgere. Det handler om at dit budskab kommer ud til de rigtige og ikke mængden.

Bloging er hårdt og tager tid. 

Det tager tid at få en blog op at køre og tålmodighed er vigtigt. Det er også hårdt og du skal være villig til at sætte tid af til at skrive dine indlæg og opdatere bloggen.

Dem jeg nominere er:

  1. Livetmedgigt.dk
  2. Kroniskefarver.dk
  3. Smertepatienten.dk
  4. KarlaPilgaard.dk
  5. Frahadtilmereglad.bloggersdelight.dk
  6. Menduserjoikkesygud.dk
  7. Essentiallife.dk
  8. FruFibro.com
  9. Fibromor.dk
  10. Mariavestergaard.dk
  11. FruFibbe.dk
  12. Mormedkroniskesmerter.dk
  13. Lilletutogmor.dk
  14. Madpaletten.dk
  15. Familienfbay.bloggersdelight.dk

Håber I vil være med til at sprede anderkendelse ud til alle jer skønne blogger. 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet
Tilmeld dig nyhedsbrevet i dag. Så er du sikker på at få en mail, hvergang der er nyt på bloggen
Der vil kun komme mail, når der er et nyt på bloggen. Din email adresse vil ikke blive vist til andre.
Loading Likes...

3 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *