Blog

Ske teorien!

Der er mange mennesker der ikke ved, hvor meget kroniske smerte patienter prioritere i deres hverdag, for at få dagens skeer til at række. Hvor meget vi nogen (de fleste) morgner kæmper for “bare” at komme ud af sengen. Hvor meget vi rent faktisk vælger fra, fordi vi ikke har skeer nok.

Men hvad er det jeg mener, når jeg snakker om skeer?

Det vil jeg prøve at forklare her.

Du har 12 skeer til hele din dag. Du skal fordele skeerne op, på dine daglige gøremål. ALT koster en ske, og nogen af tingende du skal gøre koster måske mere end Én ske.
Prøv så nu, at tænke over hvad og hvor meget du har gjort i dag og lur mig, om det ikke er langt mere end 12 skeer.

Jeg gav min mand 12 skeer, lagde dem op foran ham og sagde så til ham,
hvor mange skeer bruger du på at handle?
Hvor mange skeer bruger du på at gå i bad?
Hvor mange skeer bruger du på arbejde?
Hvor mange skeer bruger du på at tage tøj på? osv.
Min mand stod lidt og tænkte, hvorefter han fjernede 11 skeer og siger så, dette er den mængde energi jeg ligger i mit arbejde, den anden ske kan jeg dele op i små bider, til fritidsaktiviteter, huslige gøremål m.m.

Det er et meget godt billede af, at mennesker der ikke lever med kroniske smerter, lever i en “luksus” En daglig dag hvor de ikke skal tage stilling til, alle hverdagens gøremål. At de små ting er noget de gør, uden at tænke over dem, hvor at det kan virke som en hel marathon, når kroniske smertepatienter udføre dem.

Nu er det min tur, siger jeg til min mand. Tager skeerne og ligger dem endnu engang op på bordert.
Jeg tager 1 ske og ligger den væk og siger:
Denne ske bliver brugt på at komme ud af sengen. Derefter tager jeg en ny ske og ligger væk. Denne bliver brugt på at tage tøj på. Her efter tager jeg 2 skeer og ligger væk. De bliver brugt på at smørre pigernes madpakker og få sendt dem afsted i skole.
Nu tager jeg 2 skeer op i hånden og siger så, disse 2 skeer, er hvad jeg skal bruge på et bad og jeg bliver nød til at vurdere, om det er de to skeer værd, eller om der er andre ting, lige præcis den dag, der er mere vigtig end et bad.Det kan også være at det er en nødvendighed med et bad fordi jeg har prioriteret anderledes dagen før. Men lad os sige,  jeg ikke behøver et bad idag, da jeg var igår og fordi, at de andre gøremål jeg har idag forgår herhjemme.
Derefter ligger jeg dem tilbage i bunken med de resterende skeer.

Nu er der 8 skeer tilbage og dagen er kun lige gået igang så nu er det, at jeg skal til at planlægge, prioritere, hvad jeg vil/skal bruge resten af mine skeer på.
Støvsuge huset, koster  mig hele 3 skeer.
Vil jeg ud og gå en tur koste det 2 skeer.
Tager jeg i træningscenteret koster det 4 skeer.
Skal jeg handle koster det  3 skeer.
Vil bruge min dag på at finde et job, skrive en passende ansøgning og sende den, koster det mig 4 skeer.
At være social koster mig 2 skeer. At være social i offentlige rum eller i forsamlinger med mange mennesker og lyde koster mig 5 skeer.

Jeg ved at jeg vil have skeer nok til når pigerne kommer hjem fra skole, det kan også være at de ønsker at få en legeaftale med hjem og dette vil koste mig 2 skeer, jo flere børn der er herhjemme, jo flere skeer bliver der brugt.

Så hvad er vigtigst, hvad skal jeg prioriter, hvad har jeg brug for.

En dag kan måske se sådan her ud:

1 ske på at komme ud af sengen.
1 ske på at få tøj på.
2 skeer på at smørre madpakker + sende pigerne afsted i skole.
4 skeer til at søge jobs + skrive ansøgning i 3 timer.
2 skeer hvis pigerne har en legeaftale.
1 ske: Være der for pigerne ved aftenrutinerne, puttetid.

I ALT: 11 skeer.
Den sidste ske er min reserve ske, min bonus ske til uforudsete ting.
Det er desværre ikke en ske jeg kan ligge over på opsparingskontoen, jeg kan ikke sparre op.
Jeg kan derimod godt tage af næste dags skeer, men ligesom banklån, så skal de betales tilbage og gerne hurtigst muligt.

Der er også de dage hvor vi har sovet ekstra dårligt eller har flere smerter end normalt, på de dage koster vores gøremål  lige en ske mere pr. gøremål, så må vi til at prioritere i vores prioriteringer.

Dette er kroniske smertepatienters hverdag, deres livsvilkår.
Så tro mig, det er ikke fordi vi ikke vil, med på cafe, et hurtigt smut ind til byen eller at du lige hurtigt komme forbi til en kop kaffe, for der er ikke noget vi heller ville. Vi siger nej fordi vi ikke kan, fordi vi ikke har skeer nok. 

Følg mig også på FACEBOOK & INSTAGRAM

Tilmeld dig nyhedsbrevet
Tilmeld dig nyhedsbrevet i dag. Så er du sikker på at få en mail, hvergang der er nyt på bloggen
Der vil kun komme mail, når der er et nyt på bloggen. Din email adresse vil ikke blive vist til andre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *