Blog

Rengøring

Den daglige rengøring.

Struktur og planlægning er meget vigtig for mig, for at få min hverdag til at fungere. Så når jeg vågner om morgenen, så ved jeg stort set hvad jeg skal i løbet af dagen, det kræver nemlig mindst mulige kræfter. Jeg ved sådan nogenlunde hvor meget hver enkelt ting kræver af kræfter, energi og ressourcer. Jeg ved også hvad jeg i gennemsnittet har og har derfor valgt at lave et skema over mine daglige gøremål.
Selvfølgelig er der dage hvor energien og ressourcerne er mindre end andre og så er det at jeg skal prioritere.
Jeg kan ikke længere gøre rent i hele hjemmet på en dag, så jeg bliver nød til at gøre få ting hver dag.
Mine dage er planlagt ud fra at jeg har været i praktik og det er forhåbentlig den måde jeg kommer til at arbejde på, når jeg begynder at arbejde igen, i fleksjob. Det skal dog lige bevilges først
Selvom jeg ikke arbejder lige nu har jeg valgt at lade det være som det er, da det som oftest tager meget på mine kræfter og ressourcer, at ændre og starte noget nyt op.
Og der er ikke nogen grund til at ødelægge noget der fungere
Da det, at være i praktik/arbejde tager over halvdelen af mine ressourcer og kræfter er det vigtigt at de små lette opgaver ligger på de dage og at de lidt mere fysisk krævende opgaver ligger de dage jeg har fri. Der SKAL være plads til at børnene kan have legeaftaler med hjem, overskud/kræfter til familien og at jeg har mulighed for at gøre noget udover arbejde og gøremål i hjemmet.
Det er ikke fordi at nu hvor jeg har dette skema at min hverdag så bare kører derudaf, langtfra. Jeg skal stadig nedprioritere mange af mine ting og elle flytte dem til en anden dag, men skemaet hjælper mig til at kunne overskue rengøringen. Der er også dage hvor jeg vælger det fra, fordi jeg heller vil prioritere andre ting til
Opgaverne bliver som regel ikke gjort på en gang. Jeg kan sagtens tage flere timer om at gøre et rum rent, da det bliver gjort i etaper. Rengøring, hvile, rengøring, hvile osv.

På billedet er der en meget kort beskrivelse af hvilken rengøring den stå på den pågældende dag.

Hvad gør I andre?

Tilmeld dig nyhedsbrevet
Tilmeld dig nyhedsbrevet i dag. Så er du sikker på at få en mail, hvergang der er nyt på bloggen
Der vil kun komme mail, når der er et nyt på bloggen. Din email adresse vil ikke blive vist til andre.
Loading Likes...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *