Blog

På briksen igen

Jeg har i den sidste tid gået til behandling hos en fysioterapeut pga. smerter i lysken. Smerterne har jeg haft i nogen år efterhånden og da de var allerværst, kunne jeg næsten ikke flytte foden fra speederen til bremsen, uden at flyve op i sædet af smerte. Vågnede om natten når jeg rørte det mindste på benet. Jeg er blevet behandlet med binyrebarkhomon indsprøjtninger af flere omgange, uden den store virkning.

Nu prøver jeg en fysioterapeut i håb om at han kan hjælpe.

Jeg er ikke så sikker på længere at det er en løbeskade, som de startede med at sige, jeg tænker helt klart at den er fibromyalgi relateret. Især fordi den ikke vil forsvinde, til trods for hvileperioder, genoptræning og binyrebarkhomon indsprøjtningerne. Smerterne har det med at variere i styrke, som de andre smerter i kroppen.

I starten gik jeg hos ham en gang om ugen, men det blev for hårdt for min krop, så nu er det hver 14. dag.


Det er meget normalt at gå ud fra fysioterapeuten, med en følelse af lethed i det område du er blevet behandlet i. Aaaaaaah det var lige det jeg trængte til. En dejlig afslappethed i musklen/musklerne. Du kan også opleve at du senere den samme dag, måske bliver mere træt eller får hovedpine, faktisk kan man blive lidt skidt (Influenza-agtig)

Dagen efter, vågner du op og er mere øm end du var inden du tog til behandling. Der er mere muskelømhed og det kan føles som blå mærker i de muskelgrupper de har arbejdet med.


Sådan er det også for mig, men min krop reagere endnu mere og i længere tid. Så for mig kan det tage op til en uge for min krop at restituere efter en fys. behandling. Det er dog ikke hver gang, jeg har også gange hvor det bare er ren nydelse.

 

Jeg kan oplever enormt stor sensitivitet i huden omkring det område der er blevet behandlet, nogen gange så voldsomt at berøring udløser en smerte. Tøj kan også være en stor irritation for min hud. Følelsen af blå mærker varer i en uge og en forværring i det behandlet områder er helt sikkert. Jeg kan også opleve at blive enorm dårlig efter en behandling, Det kan være hovedpine, kan også opleve lys og lydfølsomhed, feberligene symptomer og kvalme. Følelsen af,  jeg skal til at være syg. Disse symptomer tager ca 2-3 dage, men smerterne i huden og musklerne tager godt en uge. Dog aftagende fra dag til dag.  Så har ikke kunne overskue en ny behandling, når jeg følte at min krop ikke var helt ovenpå fra den første. Så for ikke at belaste min krop for meget, måtte vi ændre det til hver 14.dag.

Ja, hvorfor gør jeg det så?

Jeg gør det fordi det hjælper. Jeg gør det fordi det har en positiv effekt på min krop. Jeg kan helt klart mærke en ændring efter hver behandling og den ændring er det hele værd. Så længe jeg kan mærke en forskel til det bedre, bliver jeg ved. Det giver en mindre stivhed i kroppen.  Men det er ikke kun lysken det hjælper på. Det hjælper også på de andre smerteplaget steder på kroppen.

Han skifter mellem stederne hvis nødvendigt. At blive behandlet to steder på samme dag er afprøvet og det skal ikke ske igen. Dette blev alt for meget for min krop.

Et område af gangen og en blid behandling er hvad der virker bedst på min krop.

Alt efter hvor sensitiv jeg er køre vi skiftevis mellem to behandlinger:

  1. Ultralyd og akupunktur.
  2. Massage.

Tak fordi du læste med ❤️?

Tilmeld dig nyhedsbrevet
Tilmeld dig nyhedsbrevet i dag. Så er du sikker på at få en mail, hvergang der er nyt på bloggen
Der vil kun komme mail, når der er et nyt på bloggen. Din email adresse vil ikke blive vist til andre.
Loading Likes...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *