Nye smerter
Blog

Nye smerter

Jeg kan tit have svært ved at få nye smerter.

Er det en smerte der vil fortage sig?
Er det fibromyalgien, der har valgt at bosætte sig et nyt sted?
Er det pga. overbelastning? Og skal den i så fald så ”kun” holdes i ro?
Er det pga. en forkert øvelse?
Eller mangel på øvelse?
Er det, er det, er det.
Spørgsmål og tankerne er mange

Lægernes mange ”uheldige” udtagelser, sidder desværre stadig i mig.
Der er ikke noget at se, ergo, så er der heller ikke noget i vejen eller fibromyalgi findes ikke. Det er en skraldespandsdiagnose. Det smitter, yep den har jeg hørt, men det er et helt andet blogindlæg. Eller at mine smerter sidder mellem ørerne, så det er indbildning.
Så det at gå til læge er meget angstprovokerende for mig, da jeg stadig er bange for ikke at blive set, lyttet på, forstået og ikke mindst taget alvorligt.
Det er en af grundende til at jeg nogen gange kommer til at gå for længe med en smerte, som skulle have været behandlet, men i stedet har forvoldt større problematikker.
En anden grund er at jeg ikke altid kan vurdere om det “bare” er en “alm”. smerte eller om der rent faktisk, kan ligge en ny årsag til grunde for denne smerte.

Jeg har de sidste par uge rendt hos fysioterapeuten, netop pga. en smerte jeg har gået med for længe uden at få gjort noget ved den.
Nemlig min skuldersmerter som jeg har haft igennem de sidste 3 måneder.
Jeg har selv prøvet at ”behandle” dem med smertestillende ro og aflastning. Men smerten har vokset sig større og er nu så slemme at det at skifte gear, åbne køleskabet eller bare det at løfte armen er med meget voldsomme strålesmerter ned i min arm. Min nattesøvn bliver ødelagt, da jeg ikke kan ligge på min arm uden at det giver smerter og der er en konstant murren i skulderen. Så ført nu har jeg kontaktet lægen og er blevet tjekket.

Der kan gøres to ting, siger min læge.

Enten fysioterapi eller binyrebarkhormon indsprøjtning i skulderen, da han højst sandsynlig mener at min slimsæk er generet.
Jeg valgte fysioterapeuten i første omgang.
Han skrev en henvisning til mig og sagde. Hvis ikke det havde hjulpet efter 5 behandlinger eller at jeg fik mere ondt, så skulle jeg komme tilbage, for så skulle jeg sendes vider til ultralydsscanning af skulderen. Min læge kigger på mig og siger så, meget forstående og bestemt ikke dømmende. Jane, næste gang så kommer du lige lidt før, er det en aftale? Du må ikke gå med sådan en smerte så længe? Ja det er en aftale, det kan bare være svært nogen gange, hvornår det skal tjekkes og hvornår det ikke skal. Hvor meget jeg selv kan gøre inden jeg kommer. Han forstår og siger – Hellere en gang for meget end at gå for længe.
I henvisningen har han skrevet til fysioterapeuten, at jeg har fibromyalgi, som er en kronisk smertetilstand i kroppen og at behandlingen skal stoppe hvis ikke der er fremgang efter 5 behandlinger, så jeg kan få den yderlige tjekket.

Nye smerter

At jeg samtidig har fået en fys., som anerkender og forstår fibromyalgi har bare gjort hele oplevelsen fantastisk. Hun er meget OBS på at hun ikke overskrider min krops grænser.
Så det er meget vigtigt for hende at vide hvordan jeg har haft det efterfølgende.
Det er jeg super glad for, da det at gå til behandlinger hos en fysioterapeut kan være meget hårdt for min krop og den som regel reagere meget stærkt på det, hvis netop de tager for hårdt fat.

Heller en gang for meget end at gå med smerten for længe, så den skaber yderlige problematikker. Det vil jeg helt klart tage til mig


Fibromyalgi
Følg mig også på
Instagram & Facebook
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Tilmeld dig nyhedsbrevet i dag. Så er du sikker på at få en mail, hvergang der er nyt på bloggen
Der vil kun komme mail, når der er et nyt på bloggen. Din email adresse vil ikke blive vist til andre.
Loading Likes...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *