Blog

Nu er det lige om lidt

Nu er der lidt under 14 dage til, jeg får af vide om jeg er blevet godkendt fleksjob i 8 timer.
Der har været 2 måneders ventetid på mødet til rehabiliteringsteamet og i de to måneder har jeg gået hjemme.

I starten af ventetiden gik jeg og var nervøs 24/7 og havde ikke helt fundet roen i at vente. Tænker en af grundende har været, at jeg har været under så stort et pres fra kommunen side, at min krop stadig var stresset.
De tanker, bekymringer der har fulgt med det at gå sygemeldt og være i praktiker har taget rigtig hårdt på min krop og min psyke.
Virksomhedskonsulenter, der siger:
• Husk du skal bevise et stabilt forløb!
• Husk at komme i praktik, lige meget hvad!
• Du skal huske og mærke efter og skrive det i din dagbog!
• Hvad vil du senere?
• En på praktik stedet, som nævner at jo flere timer jeg har, desto nemmere er det at finde et fleksjob og 8 timer er bestemt ikke det bedste timetal at have. 10-12 timer er at fortrække?
• En sagsbehandler, der i det meste af min sygemelding, har tænkt jeg skulle tilbage på fuld tid og arbejdet ud fra det.
• Et sygehus hvor lægerne, sekretærene og afdelingerne imellem, ikke kommunikerede og derfor sendte mig ned af 10 forskellige veje uden at følge op på dem.

Dette er kun nogle af de ting som har stresset og været med til at give bekymringer af den ene eller den anden slags.
• Gør jeg nu det rigtige?
• Siger jeg nu det rigtige?
• For jeg formuleret det, så der ikke kan stilles tvivl.
• Tanken om at blive observeret hele tiden.
• Det jeg siger, det jeg gør, bliver noteret.
• Følelsen af, ikke at have nogen i systemet at stole på.

Det har været nogle ekstrem hårde år i systemet og jeg kan mærke at det påvirker mig stadig når min sagsbehandler ringer og skal høre hvordan det går.
Jeg får kold sved og sommerfugle i maven og et varmt sug i hele kroppen?

Men det har også lært mig en masse, en masse om mig selv, min sygdom og så har det tvunget mig til at MÆRKE EFTER, hvad der har/ er godt for mig og stå fast ved det og ikke mindst hvad der er vigtigt for mig.

Jeg har fundet roen i ventetiden??
Er dog, de sidste dag begyndt at tænke mere på mødet og spændt på hvad udfaldet bliver??????

Billedet er en tegning jeg lavede og sendte med papirerne til rehabiliteringsteamet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet
Tilmeld dig nyhedsbrevet i dag. Så er du sikker på at få en mail, hvergang der er nyt på bloggen
Der vil kun komme mail, når der er et nyt på bloggen. Din email adresse vil ikke blive vist til andre.
Loading Likes...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *