Blog

Mentalt træt og fysisk træt

Jeg oplever at der kan være to former for træthed i mit univers. Mentalt træt og fysisk træt.

Fysisk træt.

Jeg kan vågner op til følelsen af at have været vågen i to døgn. To døgn hvor jeg har lavet stafetløb non stop, uden at have fået mad og væske. Mine muskler føles slappe og afkræftet, mine lemmer føles tynge og energi niveauet er helt i bund. Følelsen af konstant træthed er overvældende. Beskriver tit trætheden som den kroniske træthed, man kan have i starten af en graviditet.
Nogen gange er jeg så træt, men har alligevel problemer med at falde i søvn. Det er enormt irriterende og kan være meget invaliderende.
Nogen gange har jeg følelsen af tømmermænd i kroppen. Nogen gange er jeg så træt, men har alligevel problemer med at falde i søvn. Det er enormt irriterende og kan være meget invaliderende.

Nogen gange passer det med at de dage/perioder jeg er så træt, er de dage hvor hjernen er rastløs. Jeg vil rigtig gerne fortage mig en masse. Men kroppen har ikke kræfterne til det.

Mental træt.

Når jeg oplever den mentale træthed er det som at være fuldstændig blank. Vittigheder fiser ikke ind. Hukommelsen er som en si, tænker ét men gør noget andet og bliver så mega forvirret over det bagefter. Tænker ikke hurtigt, men ekstremt langsom. Går i stå i det jeg har gang i. Glemmer at komme tilbage til tingende,. Især hvis jeg bliver forstyrret midt i det og skal gå fra det. Så kan det godt ryger ud af systemet og først komme til mig igen når jeg “falder” over det igen. Glemmer ord, bytter om på ord og har svært ved at stave.

Føler mig en lille smugle deprimeret nogen gange, i form af ikke at kunne overskue den mindste ting. Alt føles som en virkelig stor og uoverskuelig opgave. Render rundt om mig selv og alt forgår i en tåge eller langsom tilstand.

Jeg har nemmere ved at takle denne, og griner flere gange af mig selv. Jeg ved jeg ikke kan gøre for det. Jeg ved det er pga. at kroppen er eller har været på overarbejde. At det er smerterne der spiller ind at jeg er lidt “OFF”.
Det er det selvfølgelig også med den fysiske træthed. Den er for mit vedkommende den sværeste at håndtere.

Nogen gange kan den ene træthed være mere dominerende end den anden.


Tilmeld dig nyhedsbrevet
Tilmeld dig nyhedsbrevet i dag. Så er du sikker på at få en mail, hvergang der er nyt på bloggen
Der vil kun komme mail, når der er et nyt på bloggen. Din email adresse vil ikke blive vist til andre.
Loading Likes...

3 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *