Blog

Medicin og livskvalitet

Fibromyalgi er forskelligt fra person til person og hvad man tager af smertestillende eller andre former for medicin om det er natur og eller ej er lige så forskelligt som fibromyalgien. Man gør det der er bedst for en selv, for man er sin egen mester inden for sin egen sygdom.

Jeg skriver lidt om, hvad jeg har valgt at tage.

Jeg har i nogen år levet af smertestillende. Panodil, Panodil 665, Ipren, Ibruprofen 400mg 600mg ja endda op til 800mg og Bonyl 500mg. Dette er dog ikke taget på samme tid, men er de præparater jeg har afprøvet i et desperate forsøg på at blive smertefri, eller i det mindste bare så jeg kunne holde det ud. Men tvært imod, så fik jeg det kun værre. Jeg fik en masse bivirkninger i form af:

  • Slørret syn,
  • Fokuserings besvær,
  • Hallucinationer,
  • Kvalme,
  • Hovedpine,
  • Diarré,
  • Fremprovokerede min øjenmigræne
  • Mavesår

Er blevet behandlet for mavesår 3 gange og den 4. gang blev jeg undersøgt for mavesårsbakterien: “Helicobacter Pylori” forkortes Hp., som jeg havde og er blevet behandlet for.

Jeg syntes personlig ikke at de smertestillende har nogen særlig stor effekt og da bivirkningerne blev større end virkningen, valgte jeg at stoppe med dem. Tager kun, hvis jeg har virkelig ondt eller hovedpine. Efter diagnosen blev stillet, blev jeg anbefalet at tage amitriptyli til natten, pga. mine nervesmerter. Det hjalp rigtig godt og det giver mig en god nattero og søvn. Jeg havde lidt bivirkninger i starten, slørret syn, men efter at kroppen “vænnede” sig til dem er det gået i sig selv igen.

Jeg tager ikke andet end de 20mg til natten, der ud over tager jeg en masse vitamintilskud.

Jeg må sige at efter at jeg har fået den medicin jeg føler er med til at tage toppen af mine smerter om natten, som så giver en længer og dybere søvn, føler jeg at batteriet er fuldt noget mere op om morgenen. Ikke at sige at jeg aldrig har dårlige morgner, for tro mig det har jeg. Men det er altså bare alfa o mega at få en god nattesøvn.

Jeg har stadig smerter døgnet rundt og der er dage hvor de er mere fremtrædende end andre dage, men jeg prøver ikke at lade dem tage helt over. Så det er vigtigt for mig stadig at gøre de ting jeg har lyst til. Øver mig i at mærker efter, hvordan min dag er.

Det at mærke efter og handle på det er enormt svært. I starten prøvede jeg at finde den gyldne tråd, så jeg i det mindste viste at hvis jeg gjorde sådan, udløste det en bestemt form for smerte, træthed eller andet, for så var det da nemt at handle ud fra.

Ja go´daw, mand.

Det var en evig kamp og en masse nederlag, for det der virkede den ene dag virkede overhovedet ikke den næste. Det var bare med til at gøre mig mere trist og ked af det. Dette var ikke livskvalitet for mig.

Definitionen af livskvalitet er forskellig for alle, så kan kun skrive om hvordan jeg oplever det.

Livskvalitet for mig er at få det bedste ud af dagen. Nyde det øjeblik jeg er i. Hvis jeg har dage der er dårligere end andre dage, øver jeg mig i at sætte forventningerne til mig selv ned, så det er okay at jeg kun når én vask og / eller en lille gåtur, eller hvis jeg ligger på sofaen hele dagen, gør jeg det fordi jeg kan mærke, at det er det min krop har det bedst med den dag. Og det er okay.

En tur i Djurs sommerland ved jeg, det er en af de ting der tager meget på kræfterne. Men det er for mig, noget af det, der er med til at jeg som menneske kan føle mig, ikke syg. Gøre de ting jeg gjorde før, bare i en anden version. Vi er der som regel ikke lige så længe, som førhen, men det er okay, for jeg er der. Vi tager også flere pauser end førhen, men dette er også okay, for det er sådan mit liv er nu. Så for mig handler det ikke så meget om mængden af det jeg gør. Men at jeg prøver at mærke efter og tilpasse mig efter min krop, så jeg får mest muligt ud af de ressorcer jeg har den enkelte dag.

Jeg har en kammerart der en gang sagde til mig at jeg skulle dele tingende op i farver. De røde var de ting jeg ikke kunne gøre noget ved og de grønne, var de ting jeg kunne gøre noget ved. Dette er en af de modeller jeg bruger meget. Jeg har fået fibromyalgi og jeg kan ikke ændre det, så der er ingen grund til at bruge en masse energi på at prøve. Så jeg bliver nød til at fokusere på de ting jeg kan ændre og har kontrol over for at få det bedste ud af min hverdag. Jeg har altid været en person, som godt selv kan og det vil jeg gerne blive ved med at bevare. Så jeg prøver at gøre tingende selv, eller finde løsninger så jeg kan gøre dem selv, velvidende at det så kommer til at tage længere tid. Det er bare ikke altid og alting, jeg kan gøre det ved, med denne sygdom så øver mig VIRKELIG meget i at bede om hjælp. For det er noget af det jeg er rigtig dårlig til.

Jeg har brugt rigtig lang tid på at være sur over at jeg ikke længere kunne løbe, for det var virkelig en af de ting som førhen gav mig fornyet energi og glæde. Jeg var faktisk så sur og jaloux på alle de andre der kunne løbe at jeg begyndte at skælde dem ud når jeg kørte forbi dem i bilen. Ja altså ikke direkte 🙂 Men for mig selv, fordi jeg var så ked af det og indebrændt over at jeg ikke længere kunne løbe, at mine frustrationer skulle ud på en eller anden måde. Men jeg kan ikke ændre på det, eller jeg vælger ikke at ændre på det lige nu og derfor ikke bruge energi på at være indebrændt og sur på de mennesker der kan. Det kan godt være jeg kan løbe igen, bare ikke så langt og meget som før, men jeg ved det ikke, fordi jeg har valgt ikke, at ville ligge de kræfter i det som det kommer til at kræve af mig at træne op. I dag har jeg fundet nydelse i at gå ture alene enten med musik / lydbog eller kameraet. Eller med veninder, til en lille sludder. Det er det neviau jeg er på nu og har det bedst med.

Det er ikke fordi at jeg nu har fundet en løsning og så er mit liv bare godt og jeg smiler mig igennem det hele, for det gør jeg ikke. Jeg har også stadig dage der er lorte dage hvor jeg ikke føler jeg længere har noget at bidrage med.  Jeg har også dage hvor jeg har ondt af mig selv og syntes det hele af noget lort, men det er okay! Jeg må gerne have lorte dage og  dage jeg ondt af mig selv, så længe, det ikke er hver dag.

Tilmeld dig nyhedsbrevet
Tilmeld dig nyhedsbrevet i dag. Så er du sikker på at få en mail, hvergang der er nyt på bloggen
Der vil kun komme mail, når der er et nyt på bloggen. Din email adresse vil ikke blive vist til andre.
Loading Likes...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *