Blog

Fleksvisiteret-Hvad så nu?

Som lovet vil jeg prøve at beskrive nogen af de informationer jeg fik på informationsmøde den 27/6-2017. Jeg vil også lige skrive lidt om alle de mange mails jeg fik.

Det er et langt oplæg, så jeg har prøvet at dele det op i afsnit, så kan I hoppe frem til dem, der er relevante for jer 🙂

Ansøgning til ledighedsydelse.

Mit første brev var et ansøgningsskema jeg skulle sende ind til kommunen, hvor jeg SELV skulle søge om at få ledighedsydelse.

Troede faktisk at det gik automatisk, men nej du skal selv søge det!

Det er to sider hvorpå du skal skrive dine personlige  oplysninger og om du er ledig før fleksjob, mellem to fleksjob, hvilken ydelse du var på da du blev bevilliget fleksjob og hvor mange timer du er bevilliget til.

Jeg havde en sagsbehandler der netop gjorde mig opmærksom på at ansøgningen ville blive sendt, og at jeg selv skulle søge.

CV og kandidat kort:

CV er hvad du har lavet før i tiden.

Kandidat kort er hvad du kan idag. Du kan godt have nogle faglige kompentence med dig som du stadig kan udføre.

 

Indkaldelse til CV møde.

Indkaldelse til CV møde er ved jobkonsulent. Jobkonsulenten = Sagsbehandler.

Det er for, at jobcentret kan understøtte din jobsøgning og afklare, om mit CV på Jobnet er som det skal være.

Du skal nemlig inden for 3 uger gøre dit CV søgebart på Jobnet´s hjemmeside.

Indkaldelse til 1. samtale med virksomhedskonsulenten.

Fik et brev fra min nye virksomhedskonsulent om at det var tid til 1. møde, for at gennemgå CV og kandidatkort.  Han havde heldigvis lagt samtalen lige efter infomødet, så jeg ikke skulle køre to gange, da møderne var i samme hus.

Samtalen gik ud på at han skulle se mit CV og kandidatkort og vi skulle tale om mine muligheder/plan for fremtidig fleksjob. Han kom med forslag til ændringer i mit CV, f.eks fortæller han mig at der er CV skabeloner på deres hjemmeside, som arbejsgiverne er vandt til at se og derfor anbefaler de at det er dem man bruger. Han skulle også vurdere om jeg skulle til yderlige CV møder (et forløb på 4 dage) Det vurderede han, at jeg IKKE behøvede. Nævnte samtidig at der også var et længer og mere uddybende møde ang. det at være blevet bevilliget fleksjob og de regler der medfølger. Det var også et forløb på ca 4-6 gange, dette er frivilligt. Jeg takkede ja tak til det. Så det har han meldt mig til i august måned.

Fleksydelsesordningen.

Fleksydelsesordningen er en frivillig ordning du kan melde dig til. Det er det der svare til efterlønsordning.

Så hvis du f.eks. har indbetalt til efterløn gennem din a-kasse, så er det, det fleksydelsesordningen gør.

Du skal selv aktivt gå ind på borger.dk og logge ind med dit nemID, hvor du skal tilmelde eller framelde dig ordningen. Jeg har tilmeldt mig ordningen, da jeg har betalt ind til efterløn gennem min a-kasse.

Der er nogle regler til om du er berettiget til fleksydelsesordningen, det kan du læse mere om på Borger.dk/fleksydelse

Fleksjob.

Fleksjob bliver ikke slået op! og alligevel gør de.

De bliver ikke slået op på sammen måde som, deltidsjob og fuldtidsstillinger, men man kan vælge at tilmelde sig et nyhedsbrev, hvor du hver fredag får tilsendt en mail, hvor der er forskellige jobopslag. Virksomhederne er anonyme og der vil kun stå, en beskrivelse af jobbet og hvor mange timer det er på, hvis du syntes det lyder interesant, skal du kontakte din virksomhedskonsulent og søge den vej igennem.

Du kan også søge uopfordret ansøgninger, hvor du tager ud med din ansøgning og høre om de lige præcis mangler dig 😉

Der er også nogen som søger deltidsstillinger, der er rigtig mange arbejdspladser der ikke er helt med på hvad det vil sige at ansætte en fleksjobber, men de er helt med på hvad det vil sige at ansætte deltidsmedarbejder. Så ud og søg deltidsjobs, hvor du fortæller dem hvad det vil sige for dem at have en fleksjobber istedet.

F.eks.

  • Sygedagpenge fra 1. fraværsdag
  • Betaler for det de får – aflønning efter intensite.
  • timetallet kan variere – op og ned.
  • Praktik + evt. mentor.

Det vil sige at de kan få dig i praktik først, helt gratis. Det er bestemt en fordel for dem, og ikke mindst for dig. Så har man en mulighed for at se stedet an og finde ud af om det er noget for en. Praktikken kan forlænges, hvis det har et formål. F.eks at der er udviklingsmuligheder eller at der på sigt kan blive tale om en fast ansættelse. Der er også den fordel at du holder dig beskæftiget indtil du finder et fast arbejde. Du er stadig ledig når du er i praktik og skal derfor stadig søge arbejde.

Hvornår kan man kalde det for et fleksjob?

Kommunen kan bevillige dit job som fleksjob hvis det dækker mindst 50% af din arbejdsevne. Det vil sige i mit tilfælde er det 4 timers ansættelse der kan bevilliges som fleksjob. Da mine timetal ligger på de 8 timer. Hvis det er under, de 4 timer, så går det ind som et vikarjob og du er derfor stadig ledig og skal søge arbejde.

Du kan også have flere jobs, som tilsammen giver over 4 timer og de kan blive bevilliget som fleksjob.

Aflønning efter intensitet.

Ja hvad betyder det lige? Vil prøve at beskrive det så godt jeg kan. For jeg troede at var du bevilliget til 8 timer så fik du løn for de 8 timer af arbejdsgiveren og suppleret op på Fleks-løntilskud.

Men sådan er det ikke helt. Intensiteten bliver vurderet ud fra 4 punkter.

  1. Ekstra pauser.
  2. Selv tilrettelægge opgaver (eget tempo)
  3. Hjælp til særlige opgaver (Løft ol.)
  4. Ekstra vejledning /samtaler.

Lad mig lave et eks:

A:

Du har et job, som passer dig perfekt, på dit timetal (Lad os sige at det i dette tilfælde er 10 timer) De ser på de 4 punkter og vurdere at:

  1. Du har ikke brug for ekstra pauser
  2. Du kan selv tilrettelægge dine opgaver
  3. Du har ikke brug for særlig hjælp.
  4. Du har ikke behov for ekstra vejledning / samtaler

Så er din intensitet på 100% og arbejdsgiveren skal betale dig for alle 10 timer, til den timeløn der er aftalt, resten bliver suppleret af fleks-løntilskud.

B:

Du har et job, som ikke passer dig perfekt, der er for mange tyngeløft og deadlins, der gør at du:

  1. Skal holde flere pauser
  2. Du kan ikke tilrettelægge dine egne opgaver
  3. Du har brug for særlig hjælp (til løft eller andet)
  4. Du har mere brug for ekstra vejledning / samtaler

Så din intensitet ligger måske på 40% og arbejdsgiveren skal kun betale for 4 timer, selvom at du er der i 10 timer, resten bliver suppleret af fleks-løntilskud.

Det er din virksomhedskonsulent der vurdere hvor din intensitet ligger.

Der findes sider hvor I kan beregne jeres løn. Det er selvfølgelig ikke helt nemt, når man ikke ved hvad timelønnen bliver. Jeg har gjort det med en løn+pension på 132,- i timen. Så skriver du lønnen ind og det time tal, intensiteten er på. Fra 10 timer og helt ned til 4, så kan du se forskellen.

I kan beregne jeres løn her 

I kan læse om mere på fleksjobaarhus.dk

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet
Tilmeld dig nyhedsbrevet i dag. Så er du sikker på at få en mail, hvergang der er nyt på bloggen
Der vil kun komme mail, når der er et nyt på bloggen. Din email adresse vil ikke blive vist til andre.
Loading Likes...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *