Blog

Den svære balancegang.

At leve med Fibromyalgi er en svær balancegang, det er som at stå på midten af en vippe, med et ben plantet solidt på hver sin side, for at skabe balancen. Det er hver dag vigtigt at jeg sørger for at holde vippen lige så en af siderne ikke falder til jorden og vælter mig af vippen.
Hvert daglige gøremål er et vindpust der slår min krop lidt ud af balance og jeg må derfor lige genfinde den inden jeg fortsætter. Alt efter hvor kræftigt vinden er, desto længere tid kan det tage, før balancen igen er fundet. I det tidsrum er der ikke det store overskud til at gøre så meget andet, da kroppen har lagt alt fokus på at finde balancen.
Jeg ser helst at min vippe er vandret, ellers er der ikke balance i min hverdag. Men det er nogen gange en umulig opgave at holde vippen lige, for der er så mange vindpust i min dagligdag at jeg ikke altid når at finde balancen inden den næste vind kommer. Det kræver træning at stå på vippen og skabe en balance med de vilkår jeg nu engang har.

Nogengange så er der så meget vind at jeg ikke selv er i stand til at klare mig igennem stormen og det er der, mine venner og familie kommer ind i billedet. De kan hjælpe, hjælp mig med at holde balancen på vippen. Støtte mig så jeg ikke vælter og hvis jeg bliver for træt, kunne det også være at de engang i mellem skulle holde vippen for mig, så jeg havde ro til at genskabe min balance.

Men det kræver at jeg giver slip og tager imod hjælpen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet
Tilmeld dig nyhedsbrevet i dag. Så er du sikker på at få en mail, hvergang der er nyt på bloggen
Der vil kun komme mail, når der er et nyt på bloggen. Din email adresse vil ikke blive vist til andre.
Loading Likes...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *