Blog

Den lange ventetid

Jeg havde længe set frem til den dag min praktik sluttede. For så vidste jeg, at der ville være ro på i et par måneder. Ingen praktik, ingen møder, ingenting overhovedet. ”Kun” en rehabiliteringsplan, der skulle udfyldes.
Jeg kunne være mig og koncentrer mig om min familie. Tænkte det ville være helt fantastisk, jeg ville sagtens kunne vente i to måneder på at få en afklaring.
Men der tog jeg fejl.
Jeg har det bestemt ikke godt med det, jeg er konstant nervøs og føler at jeg har slugt en hel sommerfugleflok, som suser desperat rundt i kroppen på mig for at komme ud.
Hver gang jeg har fået et brev i min e-boks, snøre min mave sig sammen og mine hænder bliver fuldstændig svedige.
Jeg føler ikke jeg har nogen kontrol over min fremtid, overhovedet. Den ligger i andres hænder, andre der skal vurdere om jeg har været nok igennem og dermed er berettiget til et flexjob. Det er ikke den fedeste følelse i verden. Sætter tanker i gang som:
Har jeg nu gjort nok.
Har jeg nu fået sagt det der skulle siges.
Tænk nu hvis de ikke er enige i at indstille mig til fleksjob, men at de lige vil have mig i en ny arbejdsprøvning mere.
Tænk hvis de siger jeg skal to år, på ressource forløb inden de kan komme med en afklaring.
Tænk nu hvis de mener der ikke er gjort nok.
Tankerne flyver rundt og jeg har ikke ro i min krop. Føler ikke jeg har kontrol over alle disse tanker og følelser og de fare rundt i kroppen, som en flok vilde hunde, med mig lige bag efter, med snor til at fange dem og skabe kontrol. Jeg skal nok få fanget dem
Jeg har altid sagt: ”Jeg er sikke på at jeg lander der hvor jeg skal være, det er bare et spørgsmål om hvor lang vejen derhen er”
Såååå……….
Tænk hvis de godkender mig.

livetmedfibromyalgi

Tilmeld dig nyhedsbrevet
Tilmeld dig nyhedsbrevet i dag. Så er du sikker på at få en mail, hvergang der er nyt på bloggen
Der vil kun komme mail, når der er et nyt på bloggen. Din email adresse vil ikke blive vist til andre.
Loading Likes...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *