Blog

At åbne op og være ærlig

 

At bryde ud af min skal og åbne op er svært.
‏Jeg har taget et valg om, at snakke mere åbent og ærligt om min sygdom. Men når så jeg står i situationer, der byder det, at være åben og ærlig. 
‏Ja, så gør jeg det ikke??
 
‏Hvorfor er det så svært for mig at sige hvordan jeg har det, når jeg får spørgsmålet. 
‏Hvordan går det med dig? 
 
‏Så står jeg og tænker?

– Jeg kæmper i dag, så i dag er en dårlig dag. 
‏- Jeg føler, at min hud står i flammer?
‏- Mine kæbesmerter er så voldsomme, at der er strålesmerter op bag øjet, og vider op i hovedet, ud i øret og ned i tænderne og min mad indtages med sugerør?
‏- Jeg kan faktisk ikke holde til at snakke med dig i dag, jeg vil bare gerne hjem, for jeg føler jeg står med en 70 kg tung sandsæk på skulderne og min ryg kan snart ikke mere. 
‏- Mine hæle føles som om, jeg har lavet fine  paper cuts mønstre, efterfulgt af, at stikke tegnestifter op i dem.
‏- Mine led er så ømme og føler at jeg er blevet pumpet med væske, som var jeg et kyllingebryst. 
‏- Jeg er så træt, fordi jeg aldrig får en hel nats søvn.  
‏- Mine muskler er så drænet for energi, samtidig med de kramper, som havde jeg løbet en marathon eller 5 lige i streg uden næring. 
‏- Halvdelen af mit ansigt, prikker og stikker, som havde jeg været ved tandlæge og bedøvelsen er ved at aftage. 
‏- Væv og sener føles udspændt og ved bevægelse, sender det smertefulde stød ud igennem kroppen. 
 
‏Og så høre jeg gudhjælpende mig selv sige: 
‏”Det går fint” med et kæmpe smil på læberne. Hvorefter de svarer:
‏”Du ser også godt ud”
 
‏Lige i det sekund, kunne jeg kvæle mig selv??‍♀
‏Men jeg øver mig og jeg prøver. 
‏Men hold nu op jeg syntes det er svært. 
 
‏Vanens magt er stor og samtidig med at kræfter og energien ikke er på sit højeste, så er overskuddet heller ikke til, at jeg skal forklare mig en hel masse. Derfor falder jeg nemmere tilbage til det mønster, jeg har fået lavet mig, men som ikke giver de mennesker der nu en gang spørg, en chance til at forstå?
‏Jeg kan ikke lide at virke svag. Men jeg ER svag, ikke mig som menneske, men min krop. Min krop er svag, mine muskler bliver hurtigt udtrættet og gør jeg for meget kan jeg efterfølgende risikere at være sengeliggende og ikke eksisterende for familien.
‏Jeg er bevidst om det og er også sikker på at jeg finder en gylden mellemvej der er tåleligt,  både for mig og den der spørger (Det er begrænset, hvor meget lort, jeg skal hælde ud på et andet menneske?

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet
Tilmeld dig nyhedsbrevet i dag. Så er du sikker på at få en mail, hvergang der er nyt på bloggen
Der vil kun komme mail, når der er et nyt på bloggen. Din email adresse vil ikke blive vist til andre.
Loading Likes...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *